|
Velkommen
 

Breve fra læserne



Til Hanne Vibeke Holst

Jeg har mange gange villet fortælle dig om min kontakt med din far i 1970erne.
Fra 1958 til 1965 var jeg tysk -og dansklærer på Frederikshavn private realskole. I de år var vi ofte censorer på Løkken Private Realskole. Her traf vi din far, som i de år underviste i engelsk. Vi fik frokoster sammen - han var vidende om mangt og meget og en god fortæller.
Senere kom jeg til at undervise i dansk på Strandby skole nord for Frederikshavn. Jeg underviste de store elever. Vi læste bl.a. din fars novellesamling "Dyret". Eleverne var meget optaget af disse historier, så vi blev enige om at kontakte forfatteren for at spørge, om han ville komme hen på vores skole og diskutere teksterne med børnene. Som sagt så gjort, det ville din far gerne. Han kom. Din mor var med, og vi havde et par virkelig interessante timer. Derefter endte vi nede ved stranden i mit hus til en frokost, selvfølgelig med fisk. Det var rigtig gode minder at have om din far. Jeg brugte din far flere gange i årene fremover. Jeg har hans bog "Træer, svaner, fede engle og andre væsner jeg har kendt". Den læste han op af for mine elever.
Hvorfor jeg skriver det nu til dig?  Fordi din far løftede vores undervisning og viste os, at et ganske almindeligt menneske kunne have visioner, som kunne få os vendelboere til at se/opdage, at der er en verden uden for Strandby, en verden der også bør opleves, så vi bedre forstår hinanden.
Jeg glæder mig til at læse bogen om din far.

- Marie Smetana



Kære Hanne-Vibeke

Jeg har netop læst artiklen i Politiken om Store Knud, og hver gang jeg ser navnet: ’Holst’, dit eller andres, sender jeg ham en venlig tanke.
Jeg mødte Knud i starten af 60’erne på Sønderbro Skole i Aalborg. Skoleledelsen syntes åbenbart, at den skulle danne os med moderne kultur og kunst. Det møde blev en øjenåbner for mig. Der stod han, stor, mørk, lidt dyster, men dejlig fræk og moderne – helt anderledes end de voksne (læs lærere), jeg var vant til. Han læste op af sine digte, mener at det fx var ”Skovene”, og der var ingen tvivl om, at de var lidt frække, at der var et lag af noget usagt, som man selv skulle finde ud af – og det gjorde vi. Rudy, fra parallelklassen, spurgte under diskussionen om det var ”folkekunst” - der lød et højt rungende ”NEJ!” - så var DKP sat på plads, og symbolikken slået fast. Senere fandt jeg ud af, at min lærer (småsløjd), Riis, fornavnet husker jeg ikke, kendte Knud Holst, det sammen gjorde min onkel, IC Overgaard. Begge var habile malere og tegnere, og var med i en gruppe ´moderne´, hvor også Knud kom. Malerne blev aldrig store og slog igennem, men IC talte tit om sit venskab med Knud og Kirsten, men det gled ud, som så meget andet gør. Jeg må læse dit store projekt, tillykke med det, men syntes lige at du skulle vide, at der var mindst én, som Knud kom til at betyde en del for – det var her, mange af os blev ’moderne’

Med venlig hilsen Mogens

 

Tak for en fantastisk Knud, den store, som jeg lige har slugt. Bevægende, følsom, morsom, hård, solidarisk. Kort sagt en bog, der sætter spor. En kæmpe oplevelse.

At jeg så er vendelbo, årgang 48, har læst på Hjørring seminarium og kender af omtale mange af personerne, gør bare oplevelsen endnu stærkere. 

 

Stor hilsen og tak 

Lars Jakobsen


Kære Hanne-Vibeke Holst

Det er med stor glæde, jeg læser din seneste bog "Knud, den store". I denne overgår du både dig selv og alle andre i din fortælleevne og -glæde.

Sådan en perle af en roman kan man næste ikke lægge fra sig. Din evne til at beskrive de mennesker, der optræder i romanen - og ikke mindst Knuds rejse væk fra Indre Mission og fattigdom og ind i de finere kredse - rejser sig op af papiret. Hertil hjælper dine mange og præcise metaforer, der sniger sig ind i læserens oplevelser af relationerne mellem romanens figurer og skaber følelser på nøjagtig samme måde, som musik (der jo er kendt for at være følelsernes sprog) kan gøre det.

Og jeg taler ud fra det ståsted, at jeg også er opvokset i Indre Mission på Vestkysten. Min vej ud af dette var også studentereksamen og universitetsstudier. Og ligesom Knud har jeg ofte følt mig som en hund i et spil kegler, som når jeg pludselig blev præsenteret for skylleskåle, bare fordi man skulle have krabbeklør! Alene det at invitere gæster på noget så simpelt som krabbeklør.


Havde dine forældre levet, ville de uden tvivl være stolte af dig, Hanne-Vib! Når jeg har slugt de sidte sider af din bog her, skal jeg med garanti læse både Knud og Kirsten Holst! 

De bedste hilsner
Elsebeth Kirk´


Kære Hanne-Vibeke Holst

Jeg har lige siddet og set og hørt dig på TV2 fortælle om din nye bog, Knud den Store, og om din far. Det var virkelig spændende og underholdende, du er god til at fortælle!

Jeg har ikke læst nogen af dine bøger, selvom en af dem, Dronningeofret, står i min bogreol. Jeg læser for sjældent litteratur. Men nu må jeg se at få læst Knud den Store.

Din far har jeg nogen kendskab til både personligt og som forfatter. Din fortælling om ham i aften gør ham  igen nærværende for mig. Jeg har læst nogle af hans noveller, Solsikke-haven var pensum til realeksamen, og Tændstikken læste vi på HF, og jeg har læst kronikker og artikler, han har skrevet i Aktuelt og Politiken. Jeg synes han var en fin forfatter!
I 1986 fik jeg, som formand for AOF i Nørager, stablet en foredragsrække på benene, hvor Knud Holst var én af 3 foredragsholdere over emnet: Kvart demokrati, skal vi nøjes med det.

Jeg hentede din far på Arden station, og han spiste hos os privat i Fyrkilde, inden vi kørte til foredraget i Nørager.  Jeg tror vi havde fået skrabet 10-12 stykker sammen til at overvære foredraget, - 1/3 var min egen familie! Knud Holst blev tosset og skældte ud, da han så den meget beskedne forsamling, der var troppet op for at høre hans foredrag. Men det blev holdt. Efter foredraget bad han om pengene og blev ikke mildere stemt, da vi af en eller anden grund ikke havde dem på rede hånd, men først kunne sende ham dem dagen efter.
Jeg kørte ham retur til Arden station, hvor vi var i god tid før togafgang, og han bød mig på en øl på Vogn 12 lige over for stationen. Her havde vi en god snak, hvor han beklagede sin opførsel.
Nogle dage senere modtog jeg et  fint brev fra ham med bogen De gode hensigter – en mosaik om byplanlægning.

Jeg synes, du skal se, hvad han skriver:

Vrensted 23/10 –1986

Kære Halskov’er.

Først tak for smuk modtagelse, både hjemme hos jer selv og i skolen. Jeg burde måske nok være blevet lidt længere, men jeg skulle jo nå et møde tidligt dagen efter. Jeg ville også godt have læst noget, men det må I selv klare. “Kragevending” på biblioteket, om ikke andet.

Her er en lille sag, vi lavede engang for Byplanlaboratoriet. Kan I have fornøjelse af den, er det jo godt. Noget er lidt tørt, andet mere interessant. Jeg selv er glad for at være i selskab med selveste Parkinson, og det er ham med “Parkinsons lov”. Han lever minsandten og har skrevet dette her direkte til bogen.

Jeg håber, I har det godt og stadig er glade for at være på landet.

            Alle gode hilsner
              Knud Holst

Ps. – Tak for penge, der kom i dag. Så skulle det være i orden.


Jeg holdt så meget af din far som forfatter, digter og skribent, at oplevelsen før og efter foredraget den aften, gjorde lidt ondt på mig. Jeg forstod nu nok, han havde visse problemer. Men jeg var også ked af, at vi ikke kunne samle flere folk til en foredragsaften med  en så anerkendt forfatter. Så meget mere glad blev jeg jo så, da vi fik det smukke brev fra ham .

Jeg skal fortælle dig, at vores hjem var ( vi bor her endnu) et beskedent husmandssted med 3 børn, min kone var hjemmegående, jeg landpost – og  en stram økonomi.  Der var ikke nogen ekstravagance over den modtagelse, men din far kaldte den smuk!

 Jeg er glad for at høre, at du anerkender din far som Knud den Store.

De bedste hilsener
Knud Halskov


Kære Hanne-Vibeke Holst

Efter at have læst bogen om din far Knud,vil jeg gerne takke dig for en stor oplevelse.
Jeg blev fuldstændig grebet af dit værk, og levede med dine personer, som du beskriver både ærligt og kærligt.
Jeg blev betaget af drengen Knud, og tårerne trillede ved dine bevægende ord, da Knud tog afsked.
Rejsen gennem de mange år, bragte masser af minder frem om fortidens hændelser og mennesker - de sprang pludselig lyslevende frem igen.

Mange hilsner

Anni Andersen


 


Nyheder
Ny roman udkommer d. 28.9.2017

Læs mere

Hanne-Vibeke Holst på norsk

Læs mere

Hanne-Vibeke Holst på fransk

Læs mere

Vis arkiverede nyheder

Powered by Webex