
SEVENHanne-Vibeke Holst medvirker i ny teaterforestilling Søndag d. 11. marts kl. 14 kan Hanne-Vibeke Holst opleves i dokumentarforestillingen SEVEN på Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison. SEVEN er et internationalt projekt og bygger på interviews med syv kvinderettighedsforkæmpere fra Guatemala, Nordirland, Rusland, Nigeria, Afghanistan, Pakistan og Cambodja.
Syv forskellige historier om kvinder, der med alle odds imod sig, kæmper for deres sag. Sammen med seks andre kendte danskere går Hanne-Vibeke Holst på scenen for at formidle de syv kvinders historier, og
sætte fokus på retfærdighed, ligestilling og socialt iværksætteri.
SEVEN præsenteres af
UNDP – FN’s Udviklingsprogram FORDI - Forum for rettigheder og diversitet Folkekirkens Nødhjælp Hedda Production AB Betty Nansen Teatret Læs mere om forestillingen på teatrets hjemmeside eller på Facebook. |