|
Velkommen
 

Ved du hvem du er?



Oplev Hanne-Vibeke Holst på DR1 onsdag d. 29. februar
kl. 20.00 i tv-programmet ”Ved du hvem du er?”

Hanne-Vibeke rejser tilbage i sin fars ukendte slægt.
Hendes mor underholdt gerne med slægtshistorier fra sin velbjærgede politimesterfamilie, mens Hanne-Vibekes far, Knud Holst, helst ikke talte om sin fattige opvækst.

Hanne-Vibeke tog på slægtsrejsen med ”Ved du hvem du er?”, samtidig med at hun skrev på sin seneste roman "Undskyldningen". En bog der handler om de konsekvenser fortielser og hemmeligheder kan få for en familie gennem flere slægtled. Bogens tema viser sig at spejle hendes egen slægt:

På sin slægtsrejse gennem 1800-tallets fattige Vendsyssel finder hun både fortielser og hemmeligheder. Efternavnet Holst viser sig slet ikke at være hendes eget. Det er kommet ind i familien gennem en ulykkelig forførelseshistorie mellem en gårdmand og en tjenestepige. En tipoldefar slog en proprietær ned under høsten i 1875. Derefter var han brændemærket for livstid. Hanne-Vibeke skal langt udover Danmarks grænser, før hun finder livsglæde og eventyrlyst hos en slægtning, der forfulgte sine drømme og blev en stor dansker i Amerika.

Læs mere på www.dr.dk/hvem eller se en bid fra programmet:


 






Nyheder
Hanne-Vibeke Holst på fransk

Læs mere

Hanne-Vibeke Holst på italiensk og tysk

Læs mere

Hanne-Vibeke Holst modtager præmie fra Statens Kunstfond

Læs mere

Vis arkiverede nyheder

Powered by Webex