|
Velkommen
 

MOSKVA, 7. oktober



Hanne-Vibeke Holsts teaterstykke MOSKVA, 7. oktober spillede frem til den 24. april på Betty Nansen Teatret.  Her kunne man opleve blandt andre en fantastisk Paprika Steen kæmpe idealisten Ninas kamp. 
 
D. 11. september får teaterstykket premiere på Stockholms Stadsteater.
 
Forestillingens omdrejningspunkt er den russiske journalist Nina Krasnova, der er i opposition til den magtfuldkomne præsident i landet. Hun er også en  indædt kritiker af regimets overtrædelser af menneskerettigheder og en indigneret reporter af overgrebene på civilbefolkningen under den russiske krigsførelse i Tjetjenien.  I sin kritik af magthaverne sætter hun sit eget liv på spil, og hun presses til at tage et valg. Enten må hun indordne sig under Kreml, eller hun må blive ved til den bitre ende. Vi følger hendes kamp med både sin omverden og sig selv, da hun stilles overfor det ultimative dilemma: Vil hun sætte sagen højere end sit eget liv? Og vil hun virkelig risikere at dø fra sine børn til fordel for en sag? 
 
 
Inspirationen til skuespillet har Hanne-Vibeke Holst hentet hos den russiske journalist Anna Politkovskaya, der blev likvideret i Moskva, den 7. oktober 2006. Medvirkende: Paprika Steen, Ditte Gråbøl/Sarah Boberg, Lars Brygmann, Ole Lemmeke, Søren Vejby og Janus Nabil Bakrawi
 
Et udvalg af anmeldelser kan læses under punktet Omtale.
 
Læs mere og bestil billetter på teatrets hjemmeside www.bettynansen.dk.
 


Nyheder
Ny roman udkommer d. 28.9.2017

Læs mere

Hanne-Vibeke Holst på norsk

Læs mere

Hanne-Vibeke Holst på fransk

Læs mere

Vis arkiverede nyheder

Powered by Webex